Artikler, Tips

3 tips til at pakke din kuffert

En ordentlig pakket kuffert kan gøre din rejse meget lettere og ikke mindst mere overskuelig. Vi har sikkert alle sammen stået i situationen, hvor ferien er ved at være slut og kufferten igen skal pakkes. Kjoler, shorts og et par varme trøjer ligger helt krøllet sammen og urørt i bunden af kufferten. Irriterende, når nu pladsen i stedet for kunne være brugt på en eller flere souvenirs.

Der kan være forskel på, hvad du skal have med i din kuffert afhængig af hvilken type ferie du skal på. Skal du på storbys ferie, er det ligeså vigtigt, at du får et par gode praktiske sko med, som du kan holde ud at gå mange kilometer i. Modsat hvis du skal på charterferie til syden – er det i højere grad vigtigt, at du har husket badetøjet og masser af solcreme.

Start hjemmefra i god tid

Start gerne med at pakke i god tid, så du ikke ender med at skulle pakke din kuffert 1 time før afgang, da du med garanti hurtigt vil få glemt et eller andet. Sørg for at få et overblik over hjemmefra, hvad feriens dage skal gå med og pak dit tøj herefter. Måske der er særlige lokale regler for påklædning eller en særlig dresscode på dit hotel?

Læg dit tøj du har fundet frem op på din seng og prøv at forstil dig, hvornår du vil bruge det. Alt tøjet du skal have med på din ferie skal helst kunne passe sammen på kryds og tværs. Undgå helst tøj som kræver et par særlige sko eller tilbehør.

Lav en pakkeliste

Når du er sikker på, hvordan der er på din feriedestination, kan du lave en pakkeliste over det tøj, som du gerne vil have med. Overvej kraftigt om du i virkeligheden får brug for 10 forskellige sommerkjoler og to tasker fra Marc Jacobs, hvis du kun skal være af sted i 7 dage.

Sørg for at holde dig til listen og lad være med at fylde din kuffert med alt for mange impulsive beklædningsstande, som du pludselig finder nødvendige at tage med.

Begræns antallet af sko og accessories

Forsøg at begrænse dit antal af både sko og accessories, når du skal afsted på ferie. Det optimale er kun at have to par sko med. Et par praktiske sko og et par pænere, der kan ligge i kufferten. Skal du på charterferie, vil et par klip-klappere naturligvis være at fortrække.

Det samme er gældende med accessories. Pak få enkelte ting du kan have på i flere dage fremfor nogle fine smykker eller andet du kun kan have på en dag på ferien i et par timer.

Forhåbentlig har du fået inspiration til, når du næste gang skal på ferie og hvordan du kan pakke din kuffert mere smart og mere praktisk, uanset om du skal på charterferie eller storbysferie.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *