Tips

Derfor skal du købe et bluetooth headset til rejsen

Hvis du gerne vil have maksimal fleksibilitet, når du lytter til musik på flyveturen, eller mens du soler dig ved poolen, kan det være det oplagte valg at anskaffe dig et bluetooth headset. Denne artikel kigger nærmere på fordelene ved at vælge denne type, og du kan blive klogere på, hvor længe det holder strøm. Læs meget mere her.

Du kender det sikkert. Du har puttet dine høretelefoner i lommen et kort øjeblik, og da du tager dem frem for at høre musik, er ledningerne viklet fuldkommen ind i hinanden, og det tager dig flere minutter af få dem klar til at smide i ørene. Det er selvfølgelig et lille problem i det store billede, men der er ingen grund til at lade det irritere dig mere end højst nødvendigt.

Løsningen findes nemlig, og det er efterhånden en populær løsning hos mange. Et bluetooth headset giver en langt større frihed, når du skal høre musik, og du slipper for de trælse, indviklede ledninger.

Hvor længe holder det strøm?

Hvor længe holder et trådløst bluetooth headset strøm? Det er et spørgsmål, som varierer meget efter, hvilken model du vælger. Det er den eneste lille ulempe ved et bluetooth headset, at det skal lades op og have strøm, før det kan bruges, og du skal derfor have nogle rutiner med, hvornår du lader det op, så du ikke pludselig står uden mulighed for at høre musik eller tale i det.

Heldigvis er producenterne blevet bedre og bedre inden for dette område, og de fleste gode headsets har en lang levetid, så du ikke behøver at bekymre dig om strøm særlig ofte.

God til sport og fitness

Hvis du er vild med at dyrke sport, mens du er på ferie i udlandet, og gerne vil kunne gå helt ind i dig selv, når du træner, så er et bluetooth headset lige sagen. Der findes fx særlige modeller, som er tilegnet sport, fordi de sidder optimalt på hovedet, og du undgår dermed at blive generet under din træning. Det er også rigtig smart, at du ikke behøver at hive telefonen frem, hver gang du gerne vil skrue op og ned for lyden eller skifte sang. De særlige sport- og fitness-headsets giver nemlig mulighed for at skifte ved øret, så du kan holde fokus på træningen. Denne funktion er særlig smart, hvis du er på løbetur, hvor du ikke har tid til at stoppe op.

Perfekt til køreturen

Et bluetooth headset er også velegnet til den travle person, som gerne vil have nogle telefonsamtaler under køreturen eller samtidig med andre gøremål. Headsettet sidder behageligt på hovedet, og du kan foretage dig en masse andre ting, imens du har en samtale. Det er særligt aktuelt, hvis du befinder dig steder, hvor støjniveauet kan være højt, fx i en bil. Et bluetooth headset lukker nemlig mere støj ude end normale høretelefoner med mikrofon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *