English site

Antal dage
17 dage/16 nætter

Early Bird
Ved tilmedling inden d. 1 december 2013
Får du  DKK 1.000,- i Early Bird RABAT




Udenrigsministeriet rejsevejledning

Intro

Burma Pigetur

Har du drømt om at se Thailand og Asien som det så ud, før turisterne væltede ind? Få steder i Asien er så uberørt og så alsidig hvad angår natur, kultur og klima som Burma.
På denne pigetur vil vi komme godt rundt i hjørnerne på kendte og ukendte destinationer i Burma - og besøge glemte templer og nonneklostre, kvindelige fiskere, der står i vand til halsen, gyldne pagoder i solnedgangen og landsbyer, hvor livet trækkes fremad af vandbøfler.
Som noget helt enestående vil vi fejre Water Festival i Yangon - det burmesiske nytår!

På denne aktive rundrejse skal vi igennem 17 dages eventyr i Burma.

  • Yangon
  • De rødklædte munke
  • Mandalay - Den gamle kongeby
  • Cykeltur rundt i det fantastiske tempelkompleks, Bagan
  • Kalew - Engelsk Hill station
  • Let trekking blandt stammefolkene i Shan Staten
  • Inle Lake


Rejsen ledes af en af Travelling Heels turledere i samarbejde med vores burmesiske lokalguider.

Program

Dag 1: YANGON - ankomst
Ankomst til YangonVi bliver budt velkommen af vores lokale guide, der følger os til vores hotel og hjælper med check-ind og evt. andet praktisk. Tur med Rickshaw fra Martin Jetty langs Yangon River. Vores første møde med Burma og Yangon afsluttes med manér - da programmet står på "High Tea - burmese style" på det berømte kolonihotel fra 1896 "The Strand". Vi overnatter på Kandawgyi Palace Hotel.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel.

Dag 2: YANGON
Efter morgenmaden er der tid til at besøge Sule Pagoden i centrum af Yangon. Pagoden kan dateres over 2000 år tilbage. Vi besøger Mahabandoola Park med uafhængigheds monumentet og Bogyoke markedet (kendes også som Scott markedet) - hvor der sælges alt fra souvenirs, lokalt håndværk, importerede plastic varer fra Kina og meget mere. Sightseeing og byvandring i den gamle by, der byder på et spændende miks mellem britisk kolonibyggeri i forfald og nye skyskrabere. Eftermiddagen afsluttes med besøg ved byens vartegn; Shwedagon Pagoden. Det anbefales at blive oppe ved pagoden til solnedgang, hvor de gyldne lys omkring os næsten kan røres ved.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel.

Dag 3: YANGON - MANDALAY
Tidligt op og transfer til togstationen - vi skal flyve til Mandalay - Burmas sidste kongeby. Vi besøger Shewe In Bin Kyaung klostret og centrum af byen. Om eftermiddagen ser vi den fascinerende Mahamuni Pagode, bygget af Kong Bodawpaya i 1784, dækket med tykt bladguld. Om aftenen besøger vi et klassisk og traditionelt dukketeater for voksne - og håber at få lov at besøge skuespillerne, når showet er forbi. Vi overnatter på Mandalay Hill Resort.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel.

Dag 4: MANDALAY-MINGUN-MANDALAY
Efter morgenmad kører vi til Kywezon kajen, og hypnotiseres af den trængsel og alarm, der er op og ned ad floden. Vi tager en lokal flodpram til den gamle hovedstad Mingun. Vi besøger Settawya Pagoden, der har et fodaftryk af Buddha, ser den ufærdige Mingun Pagode, der skulle have været verdens største. Tilbage i Mandalay ser vi Shwenandaw klosteret, Atumashi klostret samt Kuthodaw pagoden. Kuthodaw pagoden kaldes for verdens største bog, grundet de store stentavler med buddhistiske stentavler. Dagens afsluttes med solnedgangen fra Mandalay Hill.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel.

Dag 5: MANDALAY-AMARAPURA-AVA-MANDALAY
Efter morgenmad på hotellet tager vi på en halv-dagstur til Amarapura De Udødeliges by, hvor vi besøger det 150 år gamle Mahagandayon kloster og berømte skole indenfor Buddhas lære. Der bor over 1000 munke på klostret, som hver dag går procession gennem byen inden dagens måltider - et imponerende syn af røde munke. Vi besøger U Bein broen, en 150-årig gammel teaktræsbro - verdens længste - som stadig benyttes den dag i dag: Et fantastisk bygningsværk, der virkelig er et postkort værdigt. Derefter kører vi til Ava, kongestad fra 1364 og næsten 400 år frem. Vi nyder opdagelsen fra hestevogn, men hopper af og klatre 27 meter op i et vagttårn, hvor udsigten selvsagt er eminent. Vi tager tilbage til Mandalay og overnatter.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel.

Dag 6: MANDALAY - SAGAING - MONYWA
Efter morgenmaden bliver vi samlet op på hotellet, og vi bliver kørt via Ava-broen videre til Sagaing Hills, ca. 21 km sydvest for Mandalay. Sagaing Hills er et område med mange klostre og pagoder. Her besøg vi landsbyen Sagiang for foden af bakkerne; med markeder, butikker, restauranter. I området findes Um Thounzeh hullerne, som gemmer på 45 Buddha billeder, samt Soon U Ponya Pagoden fra år 1312. Herfra er der en flot udsigt over Sagaing. Rejsen fortsættes mod Monywa, en typisk provinsby lokaliseret ved bredden af floden Chindwin. Efter ankomsten til Monywa tager vores guide os med til det hindu-besmykkede Than-Buddha tempel, som er unikt og kendt i hele Burma for dets flotte stukarbejder tilbage fra det 17 århundrede. Vi overnatter på Win Unity Resort Hotel.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel.

Dag 7: MONYWA - PHO-WIN DAUNG - PAKOKKU - BAGAN
Dagen begynder tidligt. Vi krydser Chindwin floden med en lille færge. På den modsatte bred bliver vi samlet op af en bil, der vil kører os til et meget sjældent besøgte tempel Pho Win Daung fra det 15 århundrede. Tempelkomplekset består af mere end 450.000 sandstensbuddhaer, der er hugget og ridset ind i klippevæggene i hulerne. Hulefreskerne er stadig intakte typisk farvet i indigo. Undervejs er der rig mulighed for at stoppe i de mange landsbyer vi kommer igennem mod byen Pakokko, der er centrum for tobakshandel. Her krydser vi Ayeyarwaddyfloden og fortsætter mod Bagan, hvor vi overnatter på Tarabar Gate Hotel.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel.

Dag 8: BAGAN (med hestedroske)
Der skulle efter sigende være 4 millioner pagoder i området omkring Bagan. Hvilket gør området til et af de mest spændende arkæologiske områder i Asien - en turistseværdighed på højde med Ankor Wat. Bagan var hovedstaden i det første Myanmar Imperium, og ruinerne dækker over et område på ca. 42 km2 med bygningsværker fra perioden mellem det 11. århundrede til det 13. århundrede. Vi besøger nogle af de største og vigtigste templer og pagoder, og transporteres rundt i området med hestedroske. Om eftermiddagen kommer vi til landsbyen Myinkaba, lidt syd for Bagan, hvor vi bl.a skal besøge Nanphaya, og Gu Byauk templerne, med mange flotte fresker.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel.

Dag 9: BAGAN - KALEW
Om morgenen kører vi til Kalew - en tidligere britisk hill station. Køreturen tager det meste af dagen (ca. 8 timer) gennem små landsbyer, alt imens vi langsomt kommer op i bjergene. Kalew ligger i 1400 moh. Briterne søgte mod Kalew, når det blev for varmt om sommeren - heroppe i højderne var klimaet mere fugtigt, køligt og ofte tåget, og mindede måske mere om det britiske "derhjemme". I dag findes der stadig mange engelske huse i Tudor stilen - omkranset af klassiske engelske haver. Vi overnatter på Amara Resort.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel.

Dag 10: KALEW - SHABIN - TEETAIN (vandring)
I dag starter vores 2 dages vandring til Inle Lake - tidligt om morgen bliver vi kørt med pick-up truck ud til Shabin - en landsby beboet af Danu folket. Vejen og stierne vil, over de næste par dage, fører os igennem et smukt landskab, hvor vi undervejs møder flere af de forskellige minoriteter, der findes i området. Vi vil foruden Danu bl.a. møde Palaung, Pao og Taung Yoe folket. Vores lokale guide vil undervejs introducerer os til disse forskellige minoriteter, og vi vil opleve dagligdagen ude i landsbyerne på allernærmeste hold. Frokost i Pawke (Pao landsby) hvorefter der er 3-½ times trek til landsbyen Teetain - hvor vi skal overnatte.

Måltider: M/ F / A
Overnatning: Landsbyhus.

Dag 11: TEETAIN - THANDAUNG - INLE LAKE (vandring)
Efter at have taget afsked med landsbyen, venter der ca. 5 timers vandring ned mod bredden af Inle Lake. Vi bruger stadig en lokal guide, og er dermed sikre på at finde alle de hemmelige stier og de ukendte seværdigheder. Undervejs vandrer vi gennem bambus skoven, og landskabet åbner sig hver gang vi kommer til en ny landsby.. I området dyrker minoriteterne banan, papaya, kartofler og bønner. Når vi kommer til søbredden hen på eftermiddagen, er der opsamling af en båd, der vil sejle os til Inle Resort, hvor vi skal overnatte.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel.

Dag 12: INLE LAKE
I dag har vi en hel dag ude på den 25 km lange sø. Inle Lake er berømt for fiskernes stående "et-ben's roning" samt de flydende haver, hvor der dyrkers grøntsager. Vi betragter de fiskende kvinder, der står nærmest under vand og fisker. Vi besøger pælelandsbyerne på søen samt den af landsbyerne langs søbredden, der afholder dagens marked. I landsbyerne er der produktion af diverse lokale håndværk som rispapir, silke vævere m.fl. - og vi får nemt følelsen af at gå rundt i et landbrugs-kunsthåndværks museum.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel.

Dag 13: INLE LAKE
Om morgenen tager vi på ekskursion til Indein for at se den alle ældste burmesiske pagodestil. Disse ruiner er tit som taget ud af et glasbillede over forhistoriens kulturefterladenskaber. Eftermiddagen er til fri disposition.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel.

Dag 14: INLE LAKE - HEHO - YANGON
Vi tager til lufthavnen og flyver tilbage til Yangon. Vi tjekker ind på Kandawgyi Palace Hotel og deltager, som noget hel exceptionelt, i Burmas nytårsfest The Water Festival. Ungdommen nyder underholdning og frihed, mens de ældre søger ind i pagoder og templer for at bede. Vi må forberede os på at blive våde - da alle smider vand på alle; fra åbne biler, balkoner og håndtasker! Alt andet er lukket: museer, markeder o.l.

Måltider: M/ - / -
Overnatning: Hotel.

Dag 15: YANGON - Afrejsedag
I dag er der stadig tid til at foretage de sidste indkøb af souvenirs, håndværk og tekstiler - eller besøge en pagode en sidste gang. Sent på eftermiddagen er der transfer til lufthavnen, og afrejse fra Yangon.

Måltider: M/ - / -

Dag 16: Hjemkomst København
Ifølge tidsplanen lander vi i Københavns Lufthavn i Kastrup kl. 07.40 - med bagagen fuld af dejlige minder fra mødet med den burmesiske befolkning.

Galleri

  • Yangon gadeliv1
  • Shwedagon-Pagoden-om-natten
  • Kalew Marked1
  • Kalew Tudor-style
  • Marked Tanaka
  • Kalew trek
  • Kalew trek 1
  • Kalew landsby
  • Inle-Lake buy something
  • Inle-Lake Byen paa vandet
  • Inle-Lake Fisker1
  • Inle-Lake Fisker2
  • Inle-Lake Long-Neck
  • Mandalay Budha haandvaerk
  • Mandalay Budha haandvaerk2
  • Mandalay-Munkene-om-morgenen1
  • Mandalay-Palace 1
  • Mingun1
  • Mingun2
  • Templer-i-solnedgangens-lys

Mere info

Visum

For alle rejsende kræves der et gyldigt pas (udløbsdato mindre end 6 måneder) samt et Myanmar visum. Turister får udstedt et 28 dages visa der begynder fra den dag du rejser ind i landet - og er gældende 3 måneder fra udstedelsesdagen.
Du kan opnå visum til Myanmar ved alle Myanamr ambassader og konsulater.

Da der ikke findes nogen Myanmar ambassader/konsulat i Danmark, er det i stedet muligt at opnå visum ved indrejse. 

Visa ved ankomst:
Det er nu blevet muligt at opnå "visa on arrival" ved ankomst til Yangon International Airport. Dog skal der inden ankomst til Yangon søges om et såkaldt "letter of invitation"/ indrejse tilladelse.

Til brug for dette skal du derfor sende os flg. oplysninger:
- fulde navn (som i dit pas)
- faders navn
- nationalitet
- religion
- profession
- fødselsdato og år
- pas nummer
- udstedelses dato (pas)
- udløbsdato (pas)
- ankomst og afrejse dag/tid (til Burma)
- 1 pasfoto (Du kan evt. scanne billedet og emaile det til os)

Send udfyldt visumformular, pasfoto samt en kopi af dit pas på email eller fax. Når din ansøgning er blevet behandlet, vil du modtage en indrejse tilladelse.

Der kan gå op til 3 uger for at opnå indrejse tilladelse, da din ansøgning skal sendes til Pyimana (den nye regeringsby). Så snart vi har indrejse tilladelsen sender vi dig din kopi. Du skal således medbringe tilladelsen på din rejse og fremvise den ved check-ind skranken for flyet til Yangon (Typisk i Bangkok), og igen til immigrationsmyndighederne ved ankomsten til Yangon Internationale lufthavn. Du skal desuden medbringe 2 stk. pasfoto

Pris for "visa on arrival"
1 person USD $ 80,-- (USD$ 20,-- visa fee and US$ 60,-- adm. gebyr)
2 personer eller flere USD$ 50,- pr. person (US$ 20,-- visa fee og US$ 30,-- adm. gebyr).

Da det er en service Adventure Kompagniet yder sammen med vores samarbejdspartnere i Myanmar - skal vi gøre opmærksom på at naturligvis kun hjælper vores egne kunder/gæster.
Hvorfor vi henviser øvrige til http://www.myanmarvisa.com/ 

Lufthavnsskat

Ved afrejse fra Burma - skal der betales en international lufthavnsskat på 10 USD pr. person. Man kan ikk ebetale med Kyatt. - Så gem derfor altid 10 USD i kontanter til afrejsen.

Vaccinationer

Se evt. www.vaccination.dk eller spørg egen læge.

Penge og Kreditkort

Den officielle valuta i Burma er Kyat (udtales: "Chat").
Den officielle kurs er 1 USD = 6 Kyat, og den uofficelle eller markeds kursen kan være helt op til 1 USD = 1200 Kyat (2008).

Der findes flere vekselbureauer i Yangon som giver en go dkurs. Vi anbefaler at du medbringer kontante US Dollars (USD) fremfor Euro, Pund, - som kan være svære at få vekslet. Større dollar sedler opnår som regel en bedre kurs end mindre sedler.
Undgå at veksle i lufthavnen - da kursen her er meget ringere 1 USD = 450 Kyat. Er du usikker så spørg din turleder eller på dit hotel. Vi hjælper dig gerne med at veksle. 

Det er næsten ikke muligt at benytte sig af kreditkort i Burma. Kreditkort modtages kun på ganske få af de internationale hoteller samt enkelte restauranter.  Rejsechecks er ligeledes svære at benytte, og tager typisk lang tid at få ombyttet i bankerne. Bankerne holder lukket lørdage, søndage samt på off. helligdage.

Sværhedsgrad: 2-3

Nødvendigt udstyr:


Dagsturs rygsæk

Sovepose eller lagenpose
En alm. sovepose eller lagenpose – hvad du nu foretrækker. I hytterne undervejs findes der tæpper der kan bruges sammen med soveposen eller lagenposen.

Vandresko -eller vandrestøvler
Gode vandresko eller let vandrestøvle, med en stiv sål og god ankelstøtte. Husk at skoene/støvlerne skal være gået til inden turen.

Feltflaske
Minimum 1 liter. Der kan med fordel benyttes 0,5 L danske genbrugsflasker, da de er både lette og stærke. Og måske ikke behøver at komme med hjem igen til fordel for mere plads i rygsækken på hjemturen.

Temperaturer:

Dagtemperaturer 25-35C°. Nattemperaturer 10-15C°.
Da noget af turen foregår i bjergene skal man være opmærksom på, at det om aftenen, og natten godt kan virke køligt (efter en varm dag).

Litteratur:

Lonely Planet: Myanmar af Niel Wilson & Steve Fallon.

Landefakta:

Hovedstad: Yangon (Rangoon), Pyimana (Ny regeringsby)
Areal: 678.500 Km2
Tidszone: GMT + 6,5 timer
Indbyggertal: ca. 53 mio.
Befolkningstæthed: 70,9 pr. km2
Gns. levealder: 54,7 år
Befolkningsgrupper: Burmesere 68%, shan 9%, karen 7%, rohingya 4%, kinesere 3%, mon 2% og andre 7%
Officielt sprog: Burmesisk
Andre sprog: Lokale sprog (bla. Shan, Kachin, Karen) og engelsk.
Analfabeter: 17,3%
Religion: Budhisme 89%, Kristendom 4%, Islam (Sunni) 4%, andre 3%.
Valuta: 1 Kyat = 100 pyas
Økonomi: Landbrug 64%, serviceerhverv 27% og industri 9%

Burma er i besiddelse af mange og rige naturressourcer, frodige jorde, et betydeligt fiskerierhverv – dertil kommer forekomster af ædelsten, naturgas, olie og teaktræ. 25 % af industrien er statsejet, men en liberalisering har de senere år betydet en stor vækst i mellemstore virksomheder. Nøgleindustrien som energi, sværindustri og udenrigshandlen er fortsat styret af regimet/militæret. Udenrigshandelen med Kina er stigende og vigtig af betydning.

Priser & booking

Deltagerprisen inkluderer: 

  • Fly: København-Yangon-København - med Thai Airways
  • Burmesiske lokalguider
  • De fleste måltider (markeret med M=morgen, F=frokost, A= aften)
  • Alle overnatninger (i delt dobbeltværelse, dog ikke under trekking delen)
  • Al form for lokaltransport
  • Rejsegaranti

Hvad der ikke er inkluderet:

  • Drikkevarer (øl, vin, sodavand osv.)
  • Evt. forsikringer
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2314