Oman er en fredelig oase på den store arabiske halvø, hvor der ellers hersker tørke og stilhed i de enorme indre ørkenområder.
Udover at være en post på søruten for den navnkundige danske ekspedition, der for 250 år siden bragte den danske landmåler og matematiker Carsten Niebuhr til Oman, og siden blev titlen på Thorkild Hansens roman om samme, må det lille sultanat i det nordøstlige hjørne af den arabiske halvø siges at være et af de få steder i Mellemøsten, som stadig kan betegnes som lykkeligt - også i 2012.
Sultanen Qaboos, der har siddet 40 år på magten, har sat en ære i at holde både luksusturismen og chartersegmentet i korte tøjler, og skrappe byggerestriktioner har forhindret de kæmpemæssige hotelbyggerier som i dag skæmmer emiraterne og den egyptiske kystlinje, i at skyde op.
Landets natur, historie og kultur er et skatkammer af endnu uopdaget størrelse, der bare venter på at få lov at blomstre og blive fundet.
Rejsen ledes af en af Travelling Heels turledere i samarbejde med vores lokalguider i Oman.
Dag 1: København - Muscat
Afgang fra København og ankomst til Muscat. Transfer til hotel og check-in. Aftenen er til fri disposition, men det kan anbefales at nyde det skønne hotels restaurant.
Forplejning: - / - / -
Overnatning: Hotel City Seasons
Dag 2: Muscat
Efter en forhåbentlig mættende morgenmad dukker vi ind i Muscats historie og ser byen både fra bus og på gå-ben. Muscat er en stilfærdig, i middagstimerne nærmest søvndyssende, by med en behagelig atmosfære, god service og en autentisk gammel bydel, som domineres af sultanens mere sjældne end kønne palads Al Alam og souq'en, hvor der fra et utal af boder og småbutikker falbydes tekstiler, sommerfugle & insekter i glas og ramme, køkkentøj, smykker og krydderier på linje med enhver anden mellemøstlig bazar.
Det er hyggeligt og trygt, også om aftenen, hvor souq'en myldrer af handlende, for der er tradition for at stjæle i Oman. Der er også pænt på en lidt pudsig måde.
Vi tager flere fotostop, hvor ved bl.a. sultanens palads og forterne Jalali og Mirani.
Om formiddagen er det desuden lykkes os at få en enestående aftale i stand med en typisk kvindegruppe, Sidab Womens Sewing Group. Et besøg, der udelukkende er muligt, fordi vi kommer som en kvindegruppe, da de fleste mænd og kvinder i Oman lever meget afsondrede liv.
Om eftermiddagen vandrer vi i to timer i Muttrah, gammelt handelscentrum og en af Omans største havnebyer, hvis souq er et besøg værd.
Forplejning: M / - / -
Overnatning: Hotel City Seasons
Dag 3: Muscat - Nizwa
Efter morgenmaden skal vi ud på en to-timers bådtur for at se delfiner. Derefter kører vi mod byen Nizwa men stopper på vejen og besøger en af de parfumefabrikker, som Oman er meget kendt for. Det at lave parfume er en mere end 2000 år gammel kunst, der stadig perfektioners i Oman - og forsøges tilpasset alle kvinders "næser". Vi når til Jabrin og besøger fortet her, der er berømt for sine loftsmalerier. Før vi når til Nizwa, gør vi et fotostop ved Bahla Fort, der er på UNESCOS World Heritage Site-liste. Fortet ligger i en oase, der siden 12-tallet tilhørte stammen Banu Nebhan, hvis magt i området, ruinfortet den dag i dag vidner om.
Forplejning: M / - / -
Overnatning: Hotel Golden Tulip
Dag 4: Nizwa - Misfat
Vi spiser morgenmad og pakker bagagen. Vi ser det område, der har kvægmarked om fredagen, vandrer rundt i den charmerende by, der oser af arabisk hygge og historie, ser byens forter (Nizwa kan prale af at være hjemstavn for hele tre af Omans bedst bevarede forte) og souq. Og måske bliver der tid til at prøve arabisk kaffe - eller sort tjære - som vores turleder kalder det! Derefter kører vi via Al Harma, en af de sidste slettelandsbyer, til Misfat Al Abryeen - en smuk grøn og frodig oaselandsby. Herfra kan nyde en vandretur gennem byens haver, der vandes via et sindrigt vandingssystem langs ældgamle veje. Herfra tager vi på en let vandring ad en ældgammel æselsti. Vi indlogerer os hos lokale i et gammelt hus i Misfat, hvor vi også spiser aftensmad på ægte "omani".
Forplejning: M / - / A
Overnatning:Pension
Dag 5: Misfat - Jabel Shams
Efter morgenmaden kører vi i 4x4 tilbage til Al Hamra og besøger et virkelig gammelt omani hus - Bait Al Safaa (mere??). Derefter fortsætter vi langs Wadi Ghul, et bjergrigt område ind i Oman, til Jabel Shams - Omans højeste bjerg på 3009 moh. Vi holder et fotostop ved Omans Grand Canyon. Om eftermiddagen hiker vi langs med denne Grand Canyon via en såkaldt Balcony eller Rim Walk, som giver os spektakulære udsigter over en enestående natur, man ikke ser mange steder i verden. For enden af vandreturen finder vi en forladt landsby og en sø, hvor der i visse perioder kan bades. Her ved landsbyen ser vi dadelpalmer og oplever ørkenkultur som for hundrede år siden.
Vi vandrer tilbage og kører til det skønne resort Jabel Shams Resort.
Forplejning: M / - / A
Overnatning: Jabel Shams Resort
Dag 6: Jabel Shams - Wahiba
Vi tager afsked med resortet og hopper friske ombord på vores 4x4. Vi kører ned og væk fra bjergene og fortsætter til den enestående ørken Wahiba Sands Desert. På vejen besøger vi en den gamle del af byen Mansfah (??). Derefter tager vi på en "dune drive" - en køretur i ørkenbakkerne langs fortidens Beduin ruter. Vi stopper og besøger et Beduin familie hus, og møder Beduin-kvinder, der måske bliver modige nok til at fortælle os lidt om deres hverdag. En Beduin-kvinde skulle her være sige som ørkenen; mystisk, brandvarm og fuld af overraskelser. Vi ankommer til sidst til vores ørken camp, hvor vi skal indtage en tiltrængt aftensmad og en god nats søvn.
Forplejning: M /- / A
Overnatning: Ørken Camp
Dag 7: Wahiba Sands - Wadi Bani Khalid - Ras Al Hadd
Vi spiser arabisk morgenmad i ørkenlejren og skal derefter prøve en kort tur på kamelryg rundt i lejren. Det er et must, når man er i Oman! Derefter kører vi ud af ørkenen og besøger en af de smukkeste Wadis (???) i Oman - Wadi Bani Khalid. Her har vi tid til at strække benene og gå langs med de smukke vandbassiner og velholdte grønne haver. Vi tager derfra videre til Ras Al Hadd hvor vi tjekker ind på vores resort, der har privat strand. Nu er der tid til at fordøje de foregående dages mange indtryk, svømme, slappe af med en bog eller skrive hjem. Efter aftensmaden tager vi til Ras Al Jinz for at se de grønne skildpadder i deres naturlige omgivelser. Det er her på denne strand, at disse enorme havskildpadder går op og lægger æg, og de er oftest nemmest at se ved aftentide eller med snorkel.
Forplejning: M /- / A
Overnatning: Turtle Beach Resort
Dag 8: Ras Al Hadd - Wadis - Muscat
Vi tager kystvejen fra Sur mod Muscat, som giver os nogle enestående udsigter ud over det Arabiske Hav. Vi stopper ved Sink Hole - en enorm nedsænkning i terrænet. Grundvandet i bunden af hullet har oplæst kalkstenen og skabt et unikt forum for sjældne vandplanter, som kun findes meget få steder i verden. Vi kører videre langs Wadi Arbyeen og Wadi Dayqah med deres små landsbyer, grønne haver og bizarre klippeformationer. Om eftermiddagen når vi igen Muscat og en eventyrlig rundrejse er næsten forbi.
Vi indkvarterer os på et af landets bedste hoteller og nyder en aftensmad enten her eller ude i byen (egen regning).
Forplejning: M / - / -
Overnatning: Hotel Shangri-La Al Wha Hotel 5*
Dag 9: Muscat
I dag kan der vælges mellem SPA eller en eftermiddags shoppingtur til en af de store shoppingmalls i Muscat. Det er også muligt bare at nyde det enormt skønne og 1001-natsagtige hotel eller måske gå ud i byen og opleve The Grand Mosque igen - moskeen stod færdig i 2001 og er en af verdens største af slagsen. Helt overvældende er den enorme lysekrone, der vejer intet mindre end otte tons - og fyldes med 1100 elektriske pærer, der genspejler sig i 600.000 sarowski-krystaller - og her kan der nok tales m nye standarder for pral. For nok er sultanen Qaboos lille, men med sin fire etager høje lysekrone - har han måske forsøgt at sende nabostaterne et umisforståeligt signal: "Min lysekrone er større end din - så hold jer væk!".
Forplejning: M / - / -
Overnatning: Hotel Shangri-La Al Wha Hotel 5*
Dag 10: Muscat - København
Vi spiser morgenmad på hotellet og pakker ned. Der er check-out kl. 12 og derefter er der transfer til lufthavnen og hjemrejse. Forhåbentlig mætte af oplevelser, indtryk, møder med en enestående og anderledes kultur og natur - vender vi hjem til Norden.
Forplejning: M/ - / -
Visum
Visum udstedes ved indrejse. Pris ca. 200 DKR (følger Dollar kursen)
Valuta
Omani valuta hedder RIAL - og det er desuden godt at medbringe US Dollar.
Du skal regne med et sted mellem 200 og opefter i lommepenge pr. dag - alt efter, hvordan dit shoppinggen er på basar, markeder osv. Du skal desuden beregne penge til evt. ekstra ture - hvis muligheden byder sig - samt til frokosterne.
Frokost vil ca. være 1-150 kr. pr. dag - alt efter sult, varme osv.
Men vand skal købes, så det er godt at regne det ind her.
Lidt historie
Der har været fred i Oman siden ophævelsen af det britiske protektorat i 1971. Der er tilmed indført noget der ligner et forstadie til parlamentarisme i form af et folkevalgt råd, som blev oprettet af sultan Qaboos i begyndelsen af 1990erne, men som kun ganske få dog havde stemmeret til.
I 2003 indførtes almindelig stemmeret til alle omani statsborgere over 21, men den populære sultan Qaboos Al Said, som nu har siddet ved magten i over 40 år, er i realiteten mere eller mindre enevældig. Til gengæld er han barnløs, og på den måde tvunget til at tænke på sit lands fremtid. Qaboos tager små skridt, men i den rigtige retning.
Fred, vækst og nogenlunde rimelige forhold hersker for de godt tre millioner indbyggere i det lille sultanat, som figurerer som nummer 74 på listen over verdens rigeste lande med et BNP på cirka 25 mia US $.
Siden ophævelsen af protektoratet har sultandømmet desuden bevaret de gode forbindelser til Storbritannien, herunder traditionen for at samarbejde med briterne og lade Omans ledende militærfolk uddanne enten på Sandhurst eller af britisk militær udstationeret i Oman.
De tætte bånd til England viste sig holdbare under pres, da sultan Qaboos stillede Omans militære landingsbaner til rådighed for de allierede styrker under de to golfkrige. En provokation mod det irakiske styre på den anden side af Den Persiske Golf, som Saddam Hussein imidlertid valgte at vende det blinde øje til.
| 8. feb 2013 | - | 18. feb 2013 | |
kr. | 21.980,- | Book denne rejse |
Denne rejse er arrangeret i samarbejde med Dagbladet Jydske Vestkysten
Er De ikke abonnent, kan du enten deltage på turen mod et tillæg på kr. 1.000 pr. deltager, eller De kan tegne abonnement på www.jv.dk.
Prisen inkluderer:
Prisen inkluderer ikke:
Antal deltagere:
Turen gennemføres ved minimum 10 deltagere (max. 16 deltagere)