Så du DR2's fantastiske udsendelser fra Vietnam og det vietnamesiske køkken? Ønskede du også, at du havde været lige dér - og smagt, duftet, sanset og mærket det hele, i stedet for at sidde hjemme i sofaen?! Nu har du chancen.
Vi har i samarbejde med vores vietnamesiske samarbejdspartnere skabt en tur af den slags, som vi selv rigtig gerne vil på! En tur fyldt med unikke madoplevelser og et møde med det vietnamesiske køkken, lokale kokke, og madskribenter - eksperter samt ikke mindst de mange vidunderlige og forskellige markeder.
På denne rundrejse fra Syd til Nord skal vi desuden møde en vietnamesisk medicinkvinde - og hører om brugen af de mange urter og om vietnamesisk og kinisisk lægevidenskab.
Øvrige højdepunkter:
Rejsen ledes af en af Travelling Heels turledere i samarbejde med vores veitnamesiske lokalguider.
Dag 1: København- Ho Chi Minh City
Vi flyver fra Kastrup og lander dagen efter i Ho Chi Minh City, også kendt som Saigon. Ved ankomsten vil vores lokale guide, der sørger for, at vi kommer trygt gennem byen til vores hotel.
Vi tager en tur gennem byen, for at få et første indtryk, og ser det tidligere President Palads, til Krigs Museet og til Old Saigon Post Office. Om aftenen nyder vi den første af mange middage på en af byens fineste restauranter, hvor en introduktion til turen og det vietnamesiske køkken bliver starten på vores Vi-EAT-nam-eventyr.
Forplejning: - / - / A
Overnatning: Hotel
Dag 2: Lad smagningen begynde!
Efter morgenmaden tager vi ud til et lokalt hjem for at se, opleve og prøve, hvordan ægte Saigon-borgere bor, lever og kokkerere. Vi begynder på et marked i udkanten af Ho Chi Minh City, når det stadig emmer af det lokale liv, og sammen med vores vært køber vi ind og bliver vist rundt, mens historierne om såvel mennesker som mad lystigt deles.
Derefter vender vi tilbage til vores værts hus, hvor tilberedningen af vores fælles frokost begynder - med alles hjælp. Efter frokost vender vi tilbage til byens centrum. Om eftermiddagen træder vi igen væk fra "the beaten track" og tager på byvandring i byens ældste kvarter. Vi vil nu udforske Saigons gamle og velbevarede hemmeligheder; Antiquies Street (Le Cong Kieu) - hvor ægte antikviteter står side om side med ægte forfalskninger! Her er Alladin olielamper, smukt skårne trækommoder, opium piper og mange andre finurligheder. Selv ting fra vietnamkrigen kan det stadig lykkes at støve op her og måske endda også noget fra den franske Indokina-æra.
Vi dykker dybere ned i eventyret - ser skønne kolonihuse, gadekunstnere og en smagsprøve af, hvad måske er byens bedste is!
Forplejning: M / F / A
Overnatning: Hotel
Dag 3: Mekong Deltaet
Vi tager afsked med Ho Chi Minh City og kører to en halv time ud til Mekong Deltaet og byen Cai Be. Ved ankomsten går vi ombord på båden Cai Be Princess, som er en af en række eksklusive både bygget efter gamle traditionelle modeller, og som er perfekte til at udforske Mekong Deltaet. Vores tur rundt i deltaet begynder med et besøg rundt blandt det fantastiske flydende marked. Derefter sejler vi rundt til nogle lokale industrier, der producere bomuld, rispopkorn og kokosslik. Vi fortsætter til Dong Phu, Binh Hoa Phuong og An Binh øerne. Her spiser vi frokost i en historisk kolonitidsvilla i en charmerende landsby. Specialiteten i Mekong er "elefantøre fisk", grillet i rispapir sammen med friske urter. Efter frokost hopper vi igen ombord på vores "prinsesse" og nyder det saftige grønne landskab, der synes at emme af liv og varme, langs floden. Vi lægger til kaj kort efter at have krydset Co Chien floden og tager derfra tilbage til Ho Chi Minh City med bil.
Resten af aftenen er til fri disposition.
Forplejning: M / F / -
Overnatning:
Hotel Dag 4: Ho Chi Minh City - Danang - Hoi An
Vi bliver transporteret ud til Saigon Lufthavn for at tage et morgenfly til Danang Lufthavn i det centrale Vietnam. Vi kører ca. en halv time til den gamle grænseby Hoi An. Til trods for vejrets og kriges rasen står der stadig meget tilbage af Hoi Ans centrum - som da byen først blev bygget. Efter at være blevet tjekket ind, begiver vi os ud på en byvandring, der er den bedste måde at se denne skønne by på og høre om de historier, som de enkelte bygningsværker gemmer.
Vi spiser frokost på Morning Glory Restaurant, der ligger i en elegant bygning i klassisk byggestil i hjertet af Hoi Ans gamle bydel. Her oplever vi såkaldt "street food" og er vi heldige kan vi komme til at sidde på balkonen, hvor udsigten ud over byen er fantastisk.
Om eftermiddagen besøger vi en lokal landsbykvinde og hendes familie og oplever og hører om deres liv. Vi hopper på en cykel og cykler langs roligere gader til og veje til landsbyen Tra Que, hvor vi oplever bønderne arbejde i deres økologiske urtehaver. Vi får lov at være med til at lave tam huu en lokal specialitet, og nyder flere lokale madspecialiteter her i den rolige eftermiddag. Vi vender tilbage til Hoi An med bil.
Resten af dagen er til fri disposition og opdagelse af Hoi An.
Forplejning: M / F / -
Overnatning: Hotel
Dag 5: Marked & Mad-lektion
Vi står derfor tidligt op og møder den anerkendte kok Duc Tram på Hoi Ans marked kl. 8; for at vælge nogle af de ingredienser, der skal bruges til dagens madlektioner. Duc vil introducere os til forskellige af de madvare som han typisk indkøber på markedet, såvel som hans favoritprodukter.
Vi smutter også forbi fiskemarkedet, hvor det anbefales at have et tørklæde at kunne tage over næse og mund! Men travlheden og aktiviteten er fascinerende og derfor er denne del et besøg værd. Efter vores markedsbesøg går vi gennem de gamle gader til Mango Room, hvor alle får lov at få fingrene i grøntsagerne, så at sige. Her får vi en enestående chance for at lære kogekunst af kokken selv og prøve, hvordan vi krydre og skaber de retter, som restauranten bl.a. er blevet berømt for (ikke mindst pga. navnene): Lust i Translation, Pearl of China Sea, Mangnum Opus og andre retter, der kan tage vejret fra enhver madelsker.
Når skabelsen er tilendebragt er det tid at nyde værkerne! Vi spiser og nyder, nyder og spiser. Denne eftermiddag er til egen disposition og kunne måske nydes ved stranden, eller langs de små gader, hvor silkebutikker og kunstgallerier måske kan lokke med deres smukke vare.
Forplejning: M / F/ -
Overnatning: Hotel
Dag 6: Hoi An - På egen hånd
Dagen er til fri disposition til at fordøje alle de syns- og smagsindtryk, vi har fået de første fem dage. Og da Hoi An er på UNESCOS verdensliste over beskyttede kulturskatte, er byen et ideelt sted at lade dagen glide forbi med impulsive eller planlagte gøremål.
Forplejning: M / - / -
Overnatning: Hotel
Dag 7: Flydende marked - Kejserbyen Hué
Vi bliver hentet allerede kl. 7.45 på hotellet og går hen til begyndelsesstedet for denne dags madeventyr. Vi besøger først et koloristisk og venligt wet marked (flydende marked), hvor vi får chancen for at møde og tale med de lokale grøntsatsproducenter, der ofte er kvinder. Her finder vi desuden et væld af andre vare som silkeorme, urter, kød og fisk. Vi vandrer videre, finder og besøger de små og ellers ukendte producenter og gadesælgere af specialiteter. Til sidst når vi en komfortabel restaurant, hvor appetitten gerne skulle være på plads, så vi kan nyde en særlig tilrettelagt smags-menu. Vi får nu mulighed for at prøve et udvalg af lokale delikatesser købt direkte hos producenterne. Her får vores tunger lov at komme på overarbejde, både når vi skal smage men også prøve at udtale navnene på diverse retter. Denne smagsmenu og introduktion til retterne vi give alle en god forståelse for det vietnamesiske køkken, og formålet er derfor at give os mulighed for at prøve lidt af det enorme udvalg af retter, som denne del af Vietnam er kendt for.
Efter frokosten her forlader vi Hoi An og tager på en tre timers køretur til Hue, hvor vi skal overnatte de to nætter. Vi kommer ud på en skøn tur gennem bl.a. Danag, og op gennem Pass of Ocean Clouds og ned til landsbyen Lang Co, der er et fabelagtigt motiv for dem af os, der elsker at tage billeder. Om aftenen tager vi til det private "Garden House", lokalt kendt som Nha Vuon, designet af en af Hues mest berømte arkitekter. Huset, der står i en stor og smuk have, forbinder på smukkeste vis Huse ældgamle arkitektur med den mere moderne - og er, ikke mindst, formet efter Feng Shui principper. Her bliver vi mødt i den store Hall af the Lady of the House, der i egen person har tilberedt et ekstraordinært vietnamesisk måltid til os. Et måltid, der serveres i den private del af haven. Kun for Travelling Heels.
Forplejning: M / F / A
Overnatning: Hotel
Dag 8: Med Cyclo (Rickshaw) i Hue
Vi bliver hentet på vores hotel efter morgenmaden og cyclo - en cykeltaxa, der tager os til Dai Noi - den gamle by - og videre til Tinh Tam Lake hvor tidligere tiders kejsere plejede at tage ud og slappe af. Her er fyldt med lotusblomster - symbolet for guddommelighed - og små hyggelige kaffebarer Vietnam-style, hvor de studerende kommer for at læse og socialisere. Vi fortsætter med samme transportmiddel to Tay Loc Market i den nordlige ende af Dai Noi. Dette marked er mest for de lokale og derfor sjældent besøgt at turister. Derfra hopper vi over i biler og kører til det imperiale citadel, hvor Nguyen Dynastiet styredes fra mellem 1802 og 1945. Det gamle citadel viser med hvilken pomp og pragt dynastiets herskere omgav sig. Men her findes også beviser for den turmult og uro, der omgav især de sidste år af dynastiet. Vi fortsætter til Thien Mu Pagoden, hvorfra der er udsigt ud over Perfume River (parfumefloden!); konstrueret i 1601 er dette 21 meter høje tårn, den centrale og altoverskyggende del af pagoden, og repræsentere syv inkarnationer af Buddha. I pagodens haveområde står den Austin, som en munk i 1963 kørte til Saigon i, i protest mod det Sydvietnamesiske regime. Han foto var længe efter et af de mest kende fotos fra den tid - og fra den krig. Til frokost prøver vi nogle Hue specialiteter på restauranten Huynh Anh ved Kim Long. Her kommer primært lokale, og primært serverende Banh uot - en dampet rispandekage fyldt med delikate, finthakket kød - og Bun Thi Nuong - risnudler med grillet kød. Efter frokost besøger vi en af de tidligere kejseres grav, Minh Mang, og nyder her den ro og stilhed, der kun findes i en gravhave. Vi ser endnu en grav, inden vi om eftermiddagen vender næserne mod Hue og vores hotel. Aftenen er til fri disposition og måske endnu en madoplevelse.
Forplejning: M / F / -
Overnatning: Hotel
Dag 9: Hanoi byvandring
Efter en morgen, hvor der har været tid til at dase, se lidt ekstra på byen eller shoppe lidt, er det tid til at tage til lufthavnen og flyve til Hanoi, hovedstaden i Vietnam. Ved ankomsten bliver vi kørt til hotellet og check-in. Vores helt særlige gadekøkken-guide og foodblogger vil møde os ved hotellet, hvor vi efter en køretur til Hanois centrum, hvorfra vi går på byvandring. Vi vandrer igennem det gamle kvarter, forbi den gamle Østport til Thanh Ha Marked. På vejen bliver vi introduceret for delikatesser, sære madvare og samtidig en strøm af forklaringer om vietnamesisk madkultur og vaner. Vi fortsætter til Dong Xuan. Her ser vi på tørrede og aromatiske urter og produkter, selve essensen af vietnamesisk cuisine. Derefter går vi ned til Hang Than Street for at se en ceremoniel kagebod og smage en fransk influeret dessert. Vi går tilbage til det gamle kvarter via Hang Cot Street og ser efter sæsonens frugt og traditionelle snack i Vietnam. Vi går langs med Phung Hung Street gennem et gademarkeds omskiftelige boder. Vi gør holdt ved en af det gamle kvarters mindste men også mest travle coffee shops. Her tager vi et velfortjent hvil. Denne aften vil vi spise middag på La Verticale, som holder til i en charmerende villa fra 1930'erne. Maden og køkkenet her er kunstnerisk, uprætentiøs men utrolig mangfoldig i smag. Kokken Didier Coulou har boet i Vietnam i 15 år og har udviklet, hvad han kalder "et kærlighedsforhold til vietnamesisk mad".
Forplejning: m/f/a
Overnatning: Hotel
Dag 10: Madvandring i Hanoi, Pho-suppe, Bun cha og Bia Hoi
Vi hopper i de rigtige sko og forbereder os på en hel dags madvandring og madlavningklasse med en amerikansk kok, madinstruktør og madforfatter. En Hanoi-indbygger og forfatter til fem madbøger er også turleder på madture i Latinamerika og Sydøstasien. Vi starter dagen sammen med de lokale og en omgang bøf- og risnoudelsuppe, Pho. Over morgenmaden diskuteres dagens kommende aktiviteter, der snakkes måske lidt politik eller de kommende store arrangementer i familierne. Derefter fortsætter vi til et lokalt marked, hvor vi fascineres af synet af de vietnamesiske køb- og salgsritualer.
Vores madekspert introducerer os til særlige boder, særlige ingredienser og hjælper os med at købe de ting, vi har lyst til at tage med hjem. For dem, der elsker at tage billeder, vil der være masser af fotomuligheder og scener, der vil bringe minderne og duftene frem, selv når vi kommer hjem. Derefter er det tid til en ca phe (kaffe) eller en tra (te) med de lokale på en af de mange cafeer i det historiske French Quarters. Så er det tid til at køre til Truc Bach søen for at få en bid Pho Cuon, en grillet okse og risnudelrulle. Herfra går turen videre til et besøg i et byområde tæt på Temple of Literature. Her finder vi et mindre marked, hvor vores madekspert og forfatter selv plejer at indkøbe mad.
Vi spiser frokost på en af Hanois bedste bun cha-steder, Bun Cha Chanh, der kun er åbent et par timer midt på dagen. Stedet er drevet af et par søstre, og her - på små bitte stole i en lille gyde - vil vi spise den traditionelle grillede gris og rice vermicelli nudler, med friske urter og grøntsager - En ægte Hanoi specialitet. Kun meget få turister finder denne lille perle af et "spiseri".
Vores sidste stop i dag er en af Hanois mest kendte Bia Hois, hvor der laves frisk øl og snacks. Denne type af pubs er klassiske og højtelskede samlingssteder for eftermiddagene eller aftener her i Hanoi. Her sidder vi på farverige plastikstole og gnubber albuer med de lokale og snakke om dagen, der er gået. Sidst på eftermiddagen tager vi tilbage til hotellet.
Forplejning: M / F / -
Overnatning: Hotel
Dag 11: Halong Bugten
Efter morgenmad forlader vi Hanoi og tager vi på en bådtur i Halong Bay, med overnatning, en unik oplevelse. Vi kører gennem et farvemættet grønt landskab, Red River Delta. Vi fanges af synet af de lokale, der arbejder i risterrasser, trækker grise til markedet på deres cykler og pløjer deres marker med de enorme vandbøfler. Vi ankommer til Halong City sent om formiddagen og går ombord. Vi spiser frokost ombord og sejler samtidig rundt mellem klippeformationer, der bærer sjove navne og former som Sejl, Hund, Dinh Huong. Hen under aften smider vi anker, og som solen går ned over bugten, spiser vi en aftensmad bestående af frisk fisk, salat og frugter.
Forplejning: M / F / A
Overnatning: Båd (kahyt)
Dag 12: Halong buget - Tai Chi
For dem, der står tidligt op byder dagen på en dukkert, og der serveres te og kaffe på soldækket efterfulgt af Tai Chi undervisning. Imens vi sejler tilbage mod Halong City, nyder vi en skøn og stor brunch og nyder sejlturen mellem limstensklipper og enestående natur, der kan tage vejret fra de fleste. Vi går fra borde og bliver kørt tilbage til Hanoi, hvor resten af dagen er til fri disposition.
Forplejning: M / F / -
Overnatning: Hotel
Dag 13: introduktion til Vietnamesisk medicin
I dag skal vi opleve noget helt særligt, og en del af den vietnamesiske kultur, nemlig en medicinkvinde. Vi mødes med Dr. Huong, en Hanoi-ekspert i traditionel østlig medicin, og vi vil lære om den traditionelle, lokale, medicin, der er udviklet i Vietnam gennem tusinder af år, i skyggen af den traditionelle kinesiske medicin. Dr. Huong, hun vil forklare og demonstrere teknikker som akupunktur, akupressur, kopsætning og urter i sin klinik. Bagefter tager vi tilbage til hotellet, og resten af dagen er til fri disposition - måske indkøb af de sidste souvenirs, produkter eller hvad vi ellers drømmer om at få med fra en mindeværdig rejse.
Forplejning: M / F / -
Overnatning: Hotel
Dag 14: Hjemrejse
I dag får vi vores sidste måltid, morgenmaden, tjekker ud og kører til lufthavnen midt på dagen (afhænger af flytider). Vi flyver mod København fra Hanoi Noi Bai Airport.
Forplejning: M / - / -
Overnatning: -
Om det Vietnamesiske køkken
Det vietnamesiske køkken kan inddeles i tre kategorier, hver af dem tilhørende en specifik region.
Nordvietnam er det vietnamesiske civilisations vugge og mange af landets mest berømte retter (som fx Pho) stammer herfra. Det nordvietnamesiske køkken er mere traditionelt og regelret i valget af krydderier og andre ingredienser.
Køkkenet fra Sydvietnam er derimod påvirket af andre folkeslags traditioner - som fx Khmer folket, og er derfor mere eksotisk og med flere sødmefulde smagsvarianter og mange urter.
Det centrale Vietnam har igen et helt anderledes køkken, der skiller sig ud fra de to foregående både af udseende og smag. Ofte serveres der her mange små retter ved siden af hinanden, med en særegen krydring.
| 11. apr 2013 | - | 25. apr 2013 | |
kr. | 24.350,- | Book denne rejse |
Deltagerprisen inkluderer:
Hvad der ikke er inkluderet: