English site
print
Rold Skov til lands, til vands og i luften

Turkode: THRA

24. maj 2013  -  26. maj 2013   Lukket for booking
Pris pr. person: 
fra kr. 2.998,-

Antal dage
3 dage/2 nætter

Sværhedsgrad: 2 - moderat til udfordrende
Du skal du være nogenlunde god form. 
Tempoet afpasses naturligvis deltagerne undervejs.

Introduktion

Rold Skov til lands, til vands og i luften...

Rold Skov og Rebild Bakker er kendt for sit kuperede terræn, fantastiske natur, spændende kulturhistorie, rene kilder og Lindenborg Å, som snor sig gennem landskabet. I disse rammer har vi valgt at placere en weekend for dig, der ønsker at prøve kræfter med områdets mountainbikeruter, sejle kano/kajak, klatre i bøgetræerne, meditere i solen og overnatte i luksushængekøje under trækronerne. Udgangspunktet for alle aktiviteterne i turen er Comwell Rebild Bakker, som er placeret midt i alle herlighederne. Comwell Rebild Bakker skaber rammerne for afslapning, god forplejning og indendørsoplevelser imellem de udendørs aktiviteter.

Travelling Heels tilbyder denne adventuretur i samarbejde med Natureteam, der har speciale i netop adventure-aktiviteter. Her får du mulighed for at afprøve, hvad adventure-formen er eller bare at give dig selv lov til fri leg, hvis du allerede ved, hvad en adventureweekend bringer af sjove, spændende, udfordrende og sociale aktiviteter. Denne weekend er oplagt som prøve- eller øvetur, hvis du fx går og drømmer om en hel uges adventuretur - som Østrig Adventureturen i vores program. 

Denne tur er for alle - øvede som ikke-øvede. Turen er dog lagt an på, at du har din egen cykel med - men har du brug for at leje, er vi behjælpelige med dette.

Program

Fredag: Rebild Bakker - ankomst 
Vi mødes med vores turleder og guider ved hotellet, hvor vi efterlader det meste af bagagen, og kun trækker det nødvendige med hen til bålstedet og luksushængekøjerne. Vi klæder om og tager en kort cykeltur i området inden aftensmaden på hotellet. 

Efter aftensmaden går vi til luksushængekøjerne og laver aftenskaffe over bål, fortæller røverhistorier og bliver måske overfaldet af Røverne fra Rold, mens vi taler om de næste to dages program. 

Forplejning: - / - / A
Overnatning: Luksushængekøjer ved bålet 

Lørdag: Mtb, kano og klatring
Efter en god og solid morgenmad, briefes vi om dagens aktiviteter og kaster os derefter ud i en sjov dag. Så bliver det tid at efterse cyklerne og derefter, drager vi ud på en af Rold Skovs mange mountainbike-ruter, som går gennem mange forskellige naturtyper, kilder og skovsøer. Ved kilderne tankes rent kildevand. 

Efter frokosten står den på sejlads på Lindenborg Å, forbi Lille Blåkilde og på cykel retur til Comwell. Undervejs gøres holdt ved et stort klatretræ, hvor vi kaster os ud i lidt klatring - inden Comwell serverer aftensmaden i Restauranten. 

Om aftenen er der mulighed for at benytte hotellets velværeafdeling eller bare til slappe af. Aftenen er fri til egen disposition. 

Forplejning: M / - / A
Overnatning: hotel Comwell Rebild Bakker

Søndag: Crossfit og afrejse
Efter en god solid morgenmad, pakker vi ned. Derefter tager vi ud på en spændende crossfit tur i skoven, hvor vi blander løb med styrketræning; op ad træer, på sten og hvad vi ellers finder, der kan bruges undervejs. 

Dernæst er der afgang, efter et velfortjent bad! 

Forplejning: M / - / -

Galleri

Rold-Skov-samarbejde-og-tillid

Orkide

Rebild-2

Rebild-Bakker

Rold-Skov-2

Rold-Skov-3

RS1702 landskab

Mere info

Yderligere information: 

Hvor starter turen: Hotel Comwell Rebild Bakker. Kan nåes via Skørping Station enten ved taxa, gåtur eller cykel (der er 1 km)
Hvor ender turen: Hotel Comwell Rebild Bakker
Mødetid: Fredag eftermiddag - nærmere besked kommer. 

Minimum antal deltagere:
Turen gennemføres ved minimum 7 deltagere 

Sværhedsgrad: 2 - moderat til let:
Du skal have en ok kondition og kende din krops grænser. Ellers kan aktiviteterne tilpasses alle niveauer, så alle kan være med - også hvis man ikke har prøvet en adventureweekend før. Husk at du skal have din egen cykel med - vi er også behjælpelige med at leje en. 

Ved tilmelding fremsendes en detaljeret pakkeliste.

Priser & book

Rold Skov til lands, til vands og i luften

Turkode: THRA
Antal dage: 3 dage
Priser per person i dobbeltværelse
24. maj 2013 - 26. maj 2013  Lukket for booking  kr.  2.998,-  Book denne rejse
Tillæg for enkeltværelse:

Prisen inkluderer: 

Erfarne guider og instruktører
1 x overnatning i delt dobbeltværelse
1 x overnatning i luksushængekøje
2 x tre retters menu/buffet
Adgang til sauna, svømmehal og dampbad 
Aktiviteter jf. program
Program og pakkeliste 

(enkeltværelse kan tilkøbes for 500 kr.)

Prisen inkluderer ikke: 

Transport til og fra Hotel Comwell
Evt. afbestillingsforsikring
Drikkevarer, snacks m.v.
Frokost (kan købes på hotellet for 50 kr.)
Cykel - som skal medbringes eller lejes (vi er behjælpelige med dette)

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2314