English site

Glæd dig til næste års ø i det jyske - Endelave i september!

Tunø - En dag i Kattegat

Turkode: TTUN

16. aug 2014  -  16. aug 2014   Åben for booking
Pris pr. person: 
fra kr. 150,-

Antal dage
1 dag

Sværhedsgrad: 1- 2 - let til moderat
Det er en trænings- og hyggetur.

Intro

Tøsetræning Tunø – endags pigetur til en ø-perle


Tunø er en af mange danske øer, som de færreste danskere har besøgt.
- men som rigtigt mange af os har sejlet tæt forbi når vi har været over Kattegat med Mols-linien osv.

Det laver vi nu om på ! Travelling Heels arrangerer en endags Tøsetræningstur til denne charmerende og snart ikke længere ukendte ø i Kattegat.

Vi vil opleve øen med vandreskoene på, så vi virkelig får muligheden for at komme tættere på et øsamfund. 
Sidst på dagen kan man stolt tage hjem og prale - For ... Tjaa!
 Hvor mange Øer er det lige man kan sige man har gået rundt om ?

Turen er oplagt for alle os, der gerne vil ud og prøve fysikken af, måske ikke har så lang tid, og som gerne vil dele rejseoplevelserne med andre - og samtidig udvide venindekredsen.

 

 

Program

Tøsetræning Tunø – endags pigetur til en ø-perle

Vi går samlet ombord på færgen og finder en plads, hvor vi kan nyde overfarten, hilse lidt nærmere på hinanden og måske købe en kop kaffe eller te. Overfarten tager ca. 55 minutter, og der er afgang kl. 09.20.

Efter ankomst på Tunø holder vi en kort pause, så vi kan benytte toiletter og få tanket frisk vand, inden vi starter på vores træningsvandretur rundt om øen. Der er ca. 8 km hele øen rundt - i forskelligt terræn - og vi kommer ca. til at bruge 2 timer på turen, alt afhængigt af antal pauser og ønsker for information undervejs.

Når vi har gået hele turen i den smukke afvekslende natur, finder vi et sted at nyde vores medbragte frokost. Det kunne eksempelvis være på stranden og, forhåbentlig, med lidt tid i solen og en fantastisk udsigt for øjnene. Efter god tid med frokosten, går vi op til Tunø by, hvor der er afsat tid til at vi kan slentre gennem den charmerende gamle landsbygade. Det er en ekstra bonus, at Tunø er bilfri; så der er fred og ro ...

Det kan nævnes, at Tunø kirke, som endvidere fungere som fyrtårn, er et besøg værd. Det samme er Den gamle smedje. Der er desuden flere små gallerier og småbutikker, hvor man kan se og købe lokal kunst. Og skulle trangen melde sig, og solen indbyde til det, kan vi købe en is i den gamle købmandsgård.

Tunø er alt i alt et smukt stykke Østjysk ø-kultur, når det er bedst, og en rundtur i Tunø by er en oplagt måde at få afsluttet denne endags træningsvandring, hvor vi forhåbentlig har fået prøvet benene og vandrestøvlerne - i godt selskab.

Færgen går hjem kl. 15.45 med ankomst i Hou ca. 16.40

Galleri

  • Tunoe 1
  • Tunoe 2
  • Tunoe 3
  • Tunoe 4 Aspargesboden
  • Tunoe 4 Kirke Fyr
  • Tunoe 6 Midt-paa-oen
  • Tunoe 7 Smedjen
  • Tunoe 8

Mere info

Sværhedsgrad:
Grad 1-2 Turen egner sig godt til nybegyndere og andre, der gerne vil på en let vandretur

Praktisk:
Travelling Heels medbringer brænder til at koge vand til kaffe og te.
Mad, snacks og andre drikkevare skal du selv medbringe.

Turlederen guider vandringen og fortæller om, hvordan man får mest ud af sine vandreferier, undgår ømme fødder, håndtere at gå med rygsæk - og deler gerne ud af dine vandrehistorier fra de efterhånden 42 lande, som turlederen Gritt har besøgt.

Medbring:
Gode vandresko el vandrestøvler
Regntøj
Vandflaske (min. 1 liter)
Madpakke
Krus - eller Drikke mug
Solbriller
Kamera

 

Mødested og parkering:
Vi mødes ved Tunøfærgen i Hou kl. 08.45. I Hou er der flere steder hvor man kan parkere gratis tæt på hvor færgen er.

Priser & booking

Tunø - En dag i Kattegat

Turkode: TTUN
Antal dage: 1 dage
Priser per person i dobbeltværelse
16. aug 2014 - 16. aug 2014  Åben for booking  kr.  150,-  Book denne rejse
Tillæg for enkeltværelse: Ikke muligt

***OBS*** Der kan ikke bestilles afbestillingsforsikring på denne tur
(Da Gouda's minimumspris er kr. 75,00)

Deltagerprisen inkluderer: 

  • Tilmelding
  • Travelling Heels turleder
  • Kaffe og The
  • Medlemsskab af Travelling Heels medlemsklub


Hvad der ikke er inkluderet:

  • Transport til og fra Tunø ( se nedenfor)


Færge billet:
 
En enkeltbillet koster DKK 85,- (det er ikke billigere at købe retur)
Man kan evt. gå sammen flere og købe et 10-turskort for DKK 713,-

 

 

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2314