Turkode: THWH2
| 4. jul 2013 | - | 7. jul 2013 | |
Antal dage
4 dage/3 nætter - prisen er for ét barn og én voksen!
Om hestene.
En snes renracet islandske heste, af begge køn og i alle farver, hører til på gården; alle samarbejdsvillige og med et godt sind og gode manerer.
Vi bygger videre på Miniferie 1 og tilbyder en forlængelse, der virkelig sætter fokus på det at ride! Her er der hyggelige ridedage med islandske heste. Find det praktiske ridetøj frem og rid med os i 4 dage sammen med dine børn/børnebørn. Vores islandske heste er parate til dit besøg i juli måned, hvor du vil hygge dig og ride- ride - ride. Vi sætter teltlejren op inde i en rigtig lille eventyrskov, hvor bålplads og spisestedder i miniskovens midte er det perfekte udgangspunkt for det gode sociale samvær - også når hestene skal have lidt ro.
Denne ferie er for alle, som har deltaget på Miniferie 1 (som ligger lige op til - du kan dermed nå dem begge på én gang - og dermed få den nødvendige basisviden om heste og omgang med heste samt balanceøvelser) - eller et tilsvarende arrangement hos Stald Plus. Den voksne behøver ikke at have redet før, men må være tryg ved heste.
Ferien er en kør-selv ferie. Lejrpladsen og hestene kan nås med bil, tog og bus.
Dag 1 - Ankomst kl. 15.00
Vi mødes om eftermiddagen og efter velkomst og information, finder vi teltene der er slået op ved hestene. Hestene præsenteres, og vi får vores egen hest. Vi genopfrisker det vi ved og har lært om heste og finder ud af, hvem der er nybegynder, hvem der er øvet, hvem der kan ride en hest ved egen hjælp osv.. Vi får lagt en god rideplan for de næste dage så alle får gode ridedage. Vi taler om de praktiske opgaver, som vi i fællesskab skal hygges om og deltage i. Miniferie 2 har ikke et 100 % fast progarm, da vi må være fleksible og medtage det skiftende danske sommervejr som ubekendt faktor, og måske derfor bytte om på tidspunktet for aktiviteterne. Der skal være plads til, at alle får mulighed for at komme med på tur, så vi må hjælpe hinanden i et tilpas tempo. Det indebærer at der er plads til uplanlagte stops undervejs. Vi spiser sen aftensmad omkring bålet, hvor vi fortæller historier, hygger og synger. Hestene er sikkert trætte sent på aftenen, og vi kan holde øje med dem fra lejpladsen. Måske se dem rulle sig, gnuppe hinandens rygge eller bare stå og småsove lidt.
Overnatning: Telt
Måltider: - / - / A
Dag 2 - Ridning
Vi vågner friske og klar til at ride men skal lige have morgenmad først. Vi finder vores egen hest og gør den klar til dagens opgaver - ridning. Vi børster og ordner den. Vi sadler op og mødes til den første undervisning. Formiddagens ridning består af små sjove opgaver for dig og din hest, så du bliver fortrolig med at sidde på hesten og har balance og kontrol over dig selv. Vi laver masser af øvelser sammen, hvor I lærer, hvordan I kan håndtere jeres hest imens I sidder på den. Efter frokost, og en velfortjent siesta, har vi flere hyggelige udfordringer; måske en lille tur i skoven og derefter forberede morgendagens længere tur i skoven. For dem som ikke er trætte, er der hestequiz ved bålet, mens vi laver mad. Så spiser vi, synger ridesangen og gennemgår program og aktiviteter for i morgen!
Overnatning: Telt
Måltider: M / F / A
Dag 3 - Ridetur
Vi siger godmorgen til hestene og spiser morgenmad i det fri. Vi gør os selv og hestene klar til tur. For nu skal vi på tur! Resten af formiddagen nyder vi naturen, hestene og selskabet, mens vi rider ud i det blå. Måske bliver turen lidt længere, måske med frokoststop i græsset, inden vi vender næser og muler tilbage til lejren. Vi slapper lidt af i lejren, mens der bliver forberedt nogle sjove overraskelser til dig og hesten. Vi laver aftensmaden i fællesskab og spiser sent omkring lejrbålet; griner over dagens oplevelser og falder med garanti trætte om i teltet - godt brugte på den gode og glade måde. Det er vores dog vores sidste aften sammen, så bålet får lov at brænde længe, hvis vejret tillader det.
Overnatning: Telt
Måltider: M / F / A
Dag 4 - Sidste ridetur og farvel
Efter morgenmaden pakker vi lejren sammen. Men vi skal ikke sige farvel, før end vi har redet den sidste lille tur på vores firbenede venner. Vi ordner hestene og tager på ridetur ad små snoede stier, lytter til fuglenes kvidren og ser måske et dådyr eller to. Måske vi har lært ridesangen udenad, så vi synger om kap med fuglende eller vi er helt stille og nyder naturen og varmen fra hestene, alt imens vi mindes de sidste dages mange oplevelser. Vi kommer tilbage ved middagstid, hvor det er det tid at sige farvel - til hinanden og til hestene.
Afrejse kl. 12.
Overnatning: -
Måltider: M / - / -

Dag 2 - Hestelege, fællesskabslege og tillidsøvelser.
Vi vågner friske og med udsigt til de gumlende heste.
Vi siger godmorgen til dem, finder måske en favorit, mens vi giver dem morgenmad og ser efter, at de alle har det godt. Og derefter spiser vi selv morgenmad. Så henter vi vores hest og gør den klar til dagen: Vi børste og ordner den. Formiddagens samvær med hestene består af små sjove opgaver for dig og din hest - lege der hjælper dig med at lære hesten at kende og blive venner med den. Samtidig med øvelser hvor I får tillid til hinanden, og hvor I lærer, hvordan I kan håndtere jeres hest, bliver der tid til grin og impulsivitet.
Efter frokost og en velfortjent siesta, har vi flere hyggelige udfordringer, som vi løser i små grupper - omkring samværet med hesten. Vi rider og løser opgaver sammen - og bruger den tid, der nu er brug for til det impulsive.
Om aftenen hygger vi omkring bålet, spiser og åbner ØNSKEBRØNDEN - hvor alle kan ønske, hvad de vil i forhold til morgendagens program og aktiviteter! Vi fortæller historier, går måske en tur omkring hestene eller slapper af efter en dag pakket med input og gode fælles opgaver. Måske ser vi glenter og musvåger, der flyver ud på jagt, rådyr og dådyr, der kommer frem for at græsse - eller egern der springer rundt i træerne.
Overnatning: Telt
Måltider: M / F / A
Dag 3 - Hestelege og skovridning
Vi siger godmorgen til hestene og nogen af os tager på en morgentur i skoven, og oplever hvordan dyrene og lydene vågner omkring os. Derefter spiser vi morgenmad i det fri. Dem der ikke har redet morgentur, henter deres heste, gør dem klar til dagen - og hjælpes ad med at hygge om dem. Formiddagens samvær består af valgfrie opgaver, måske hentet i ØNSKEBRØNDEN! Måske skal vi ride, måske skal vi øve balance, måske skal vi lave fællesopgaver, der styrker tillid, samarbejde og sammenhold. Vi holder frokost og smider os måske bagefter i græsset til en velfortjent siesta. Om eftermiddagen dykker nogen af os ned i ØNSKERBRØNDEN igen, mens andre rider den tur i skoven, de ikke fik gjort i morges. Vi forbereder aftensmaden i fællesskab og spiser omkring lejrbålet, mens vi synger, griner over dagens oplevelser og måske kommer på nye ønsker for i morgen. Som vi går til ro, kan vi høre fuglene sige farvel til forhåbentlig en dejlig lun sommerdag.
Overnatning: Telt
Måltider: M / F / A
Dag 4 - De sidste hestelege og farvel
Efter morgenmaden pakker vi lejren sammen. Men det er heldigvis ikke tid til at sige farvel endnu. Vi ordner hestene og tager på en tur i skoven, hvor vi rider ad små snoede skovstier, lytter til fuglenes kvidren og ser måske et dådyr eller to. Vi nyder samværet, fællesskabet, mindes de sidste dages sjove historier og oplevelser.
Når vi kommer tilbage, er det tid at sige farvel - til hinanden og til hestene. Afrejse.
Måltider: M / F / -
Det praktiske:
Turen starter i Løsning, hos Gitte Sperlings skønne islandsheste og fantastiske omgivelser. Prisen er INKL. ét barn. Evt. andre børn oplyses i kommentarfeltet under bookinger. Husk at oplyse alle børns navne og alder.
Ankomst:
Den 4. juli mødes vi kl. 15. (har du været på Miniferie 1 dagene før, kan du blive og tilkøbe mad)
Løsning kan nås med tog til Horsens og bus derfra, hvis du ikke har egen bil.
Afgang:
Den 7. juli ca. ved 12-tiden.
Om hestene:
En snes renracet islandske heste, af begge køn og i alle farver, hører til på gården; alle samarbejdsvillige og med et godt sind og gode manerer.
Måltiderne:
Morgen: Müsli, brød, ost, marmelade, mælk og te
Frokost består typisk af pålæg, brød, grønt.
Snack: Saft og kaffe/te.
Aftensmad: Varm mad inkluderet grøntsager.
Medbring selv slik, vin/øl eller anden drikkelse, du måtte ønske.
Sikkerhed m.v.:
Travelling Heels prioriterer sikkerhed frem for vovemod, men ønsker ikke at opstille en liste af forbud.
Men du skal:
· Have ordentlige sko på - i stedet for sandaler
· Bære hjelm - kan være en cykelhjelm
· Ikke gå på hestefolden efter mørkets frembrud eller alene
· Max vægt 90 kg.
Når du har booket turen, sender vi en udførlig pakkeliste, som det er vigtigt, at du følger.
| 4. jul 2013 | - | 7. jul 2013 | |
kr. | 3.975,- | Book denne rejse |
Deltagerprisen inkluderer:
Hvad der ikke er inkluderet: