English site
St. Olavsleden
Skt.Olavsleden -Pilgrimsvandring i Norge

Turkode: THOL

27. jul 2014  -  3. aug 2014   Lukket for booking
Pris pr. person: 
fra kr. 11.780,-

Early Bird
Ved tilmelding inden d. 1 februar 2014
Får du  DKK 1.000,- i Early Bird RABAT

Antal dage: 8 dage/7 nætter

Oplev den skønne Skt. Olavsleden - pilgrimsleden i Norge, der både støttes offentligt og har sit eget magasin "Pilgrim i dag"! En vandrerute af de helt uforglemmelige i vores smukke naboland.

Turleder: Kari Børrud

Sværhedsgrad: 3, moderat til svær
Du skal på denne tur ikke gå med andet end en dagstursrygsæk, men du skal til gengæld kunne gå i lidt mere end 20 km pr. dag. Nogle dage både op og ned og andre dage mere lige ud. Det er en rigtig pilgrimsvandring, og etaperne er derfor både lange og korte, da pilgrimme ikke vandrede for "sjov", så at sige, men valgte etaperne ud fra, hvor der kunne opnås overnatning i forhold til det endelige mål.

Al forplejning, overnatning og transport er inkluderet i rejsens pris, så det er kun at tænke på oplevelsen - en unik tur, der ikke findes andre steder som gruppetur i DK.

Tempoet på turen bliver moderat og der er indlagt pauser hver time, så der er tid til at få en tår vand eller spise en bid brød, snack eller andet.

Stavkirken i Foss

Intro

Skt. Olavsleden - Gudbrandsdal etapen

Ikke mange kender den, men den er noget af det mest fantastiske - Skt. Olavsleden i Norge - En pilgrimsvandring, der strækker sig over 5000 km i Skandinavien. Ruter der alle går til Trondheim og Nidaroskirken, hvor den hellige kong Olavs skrin står - og har stået siden 1031! 

Det er nu lykkedes os at få lavet denne pilgrimsvandring, der tager dig med gennem de fineste strækninger af netop Skt. Olavsleden i Norge. Vi befinder os i den del, der går gennem Gudbrandsdalen. Her får vi en fantastisk udsigt over dalen. Den er noget krævende at vandre i, da det går en del op og ned. Vi går dog i et rolig tempo og tager mange små og større pauser - dem vi har brug for. Vi går både på asfaltveje, skovveje og stier gennem kulturlandskabet. Vi overnatter i hytter, på flersengsværelser - i senge og på madrasser på gulvet - alt efter hvor mange pilgrimme og vandrere, der tjekker ind pågældende aften, og på hotel, campingpladser, pilgrimslofter, pilgrimscenter og pensionater. 

Morgenmad, madpakke og middag er inkluderet. Det samme er bagagetransport. 

Distancerne er både korte, lange og lige tilpas. Nogle er mere krævende end andre mht terræn, men vi tilpasser tempoet efter formen på gruppens deltagere. Men det er en forudsætning, at du som deltager kan gå mindst 20 km per dag. Nogen dage er der meget op og ned, og andre dage er det mere lige ud - alle dage bliver vi dog som oftest belønnet med en flot udsigt, når vi kommer frem på toppene. 

Turen udbydes med en letforståelig norsktalende guide og som en skandinavisk gruppe - eksklusivt for kvinder. Det betyder, at der bliver god mulighed for at opleve, hvordan det er for en pilgrimsvandrer fx i Spanien eller Frankrig, hvor alle nationaliteter mødes om dét at vandre med åndeligt formål for øje. Om det er åndeligt i den forstand, at man søger indsigt i sig selv,man søger indre ro eller om man har et mere religiøst formål.Turen er desuden en Jomfrutur, hvilket betyder at den er ny i vores program.

Program

Dag 1, Ankomst
Vi mødes i Lillehammer - tæt ved stationen, hvor vi skal bo - og spiser middag sammen om aftenen. Vi snakker vandringen ad Skt. Olavsvejen igennem og kommer til at kende hinanden.

Forplejning: - / - / A
Overnatning: vandrehjem

Dag 2, Lillehammer - Øyer, 18 km
Vandringen starter i Lillehammer centrum og går gennem byen ud mod Storhove som er en gammel storgård fra middelalderen og et magtcentrum fra tidligere. Her lå Hoffet for området. Under OL Liillehammer var Pressecenteret her. I dag er det Lillehammer Høgskule og Campus som holder til her.

Vandringen går ud til Fåberg og videre til Hafjell som arrangerede slalom under de olympiske lege i 1994. Her kan du se Hunderfossen med bob- og slædebanen. Vi overnatter på Nermo Hotell, lige ved hejsen på alpinbakken. Her er det muligt for de vågede at leje cykel, tage hejsen op til toppen og cykle hele vejen ned ad bakken igen. Man kan også nøjes med at tage banen til toppen og gå ned.

Forplejning: M / F / A
Overnatning: hytte/camping

Dag 3, Øyer - Tretten, 25 km
Dagens vandring starter med en brat opstigning lige efter Nermo. Vi vandrer op over mod Skaaden Gård, hvor vi finder tofterne efter Skåe kirke fra 1300-tallet og restene efter den gamle Tjodvegen - en gammel vej fra middelalderen. Efter Skaaden gård går vi gennem en troldeskov over Kløv, før vi kommer til Kjørkjehaugen med rester efter en middelalderkirke. Her holdes det friluftsgudstjenester i sommerhalvåret. Der er en del op og ned denne dag, men vi holder os højt oppe i terrænet hele etappen igennem, med en flot udsigt over Gudbrandsdalen. Vi overnatter i Glomstad.

Forplejning: M / F / A
Overnatning: hytte/camping

Dag 4, Tretten - Ringebu, 20 km
Leden går ned mod dalbunden, ganske brat gennem skoven til vi kommer til et naturreservat og til Rolla bru fra 1800-tallet, som er en helt særlig bygd. Vi kommer ned mod Fåvang. Leden går derefter lige uden om centrum; men det er muligt at lave en afstikker, om man ønsker at proviantere. Vi går over "Den Høie Bro" vel 20 m over elven Tromsa, før vi går gennem et boligområde og videre opover. Før Ringebu går vi over til Elstadkleiva, hvor vi har udsigtpunkter både sydligt og nordligt over dalen. Her kan vi desuden se rester efter vardebrænding og bygdeborger fra tider med mere uro. Turen går nedover igen, og vi passerer Rettarbakken, et gammelt rettergangssted, hvor folk blev straffet for deres forbrydelser. Vi ender ved Ringebu Stavkirke, som er eneste bevarede stavkirken i Gudbrandsdalen!

Om aftenen bliver der en rundvisning i stavkirken og Weidemannsamlingen.

Forplejning: M / F / A
Overnatning: hytte/camping

Dag 5, Ringebu - Hundorp, 18 km
Fra Ringebu Stavkirke går vejen nordover på Panoramavejen. Videre går vi ned til Bersvejnhølen, hvor Peer Gynt teatret arrangerer friluftsteater hvert år i august. Bersvejnhølen er et gammelt brosted, hvor elven Frya bruser. Vi vandrer gennem en fyrskov og op i højden. Herfra ser vi Dale-Gudbrands gård. Dette var et gammelt høvdingsted og magtcenteret for Gudbrandsdalen i vikingtiden. Herfra kommer historien om mødet mellem Olav den Hellige og Dale-Gudbrand i 1021, det historiske "kristningstinget" fra Snorre´s heimskringla, den norske pendant til Saxos Danmarks Historie. Overnatning på Pilegrimscenteret Dale-Gudbrands Gard.

Forplejning: M / F / A
Overnatning: hytte/camping

Dag 6, Hundorp - Harpefoss, 7 km
Vi går videre mod Sygard-Grytting, forbi den smukke og specielle Sør-Fron kirke fra 1692- en ottekantet stenkirke - og videre gennem Præstegården fra 1300-tallet, hvor Ludvig Holberg boede i en periode som barn. Vi går forbi Sygard-Grytting, hvor pilegrimme har overnattet siden 1321; dokumenteret i et brev. Her findes også et pilegrimsloft/herberge fra ca. 1280.

Forplejning: M / F / A
Overnatning: hytte/camping

Dag 7, Harpefoss - Kvam, 29 km
Turen fortsætter med en ganske stejl tur op mod Skar, en gammel husmandsplads som var beboet til 1950-tallet. Her er vi oppe i ca. 600 moh, dagens højeste punkt. Flot udsigt over dalen og ind i Jotunheimen. Herfra går færden ned mod Vinstra. På vejen nedover passerer vi Hågå - Peer Gynt -gården, hvor man mener Ibsen skrev eller fik inspiration til at skrive Peer Gynt. Efter Vinstra går vi igen op og ind i skoven - mod Kvam. Vi følger Gardvegen mod Kvam.

Forplejning: M / F / A
Overnatning: hytte/camping

Dag 8, Kvam - Otta, 23 km
Efter Kvam følger vi landevejen E-6 et stykke, før vi går op i højderne. Vi spiser frokost inde i skoven, før vi gå nedad igen. Så går vi endnu en gang opover og dernæst nedover, til vi kommer til Sjoa Raftingsenter. Vi går ca. 2 km opad mod et skønt udsigtspunkt. Herfra kan vi høre mere om sagnet om Skt. Olav, inden vi går nedad og følger en cykelsti frem mod Otta.

Vandringen afsluttes på Otta station, hvor det er forbindelse med tog til Gardermoen Lufthavn. Derfra flyver vi hjem med en sen flyver til Danmark. Flytiderne oplyses ca. 1½ måneds tid før afgang.

Forplejning: M / F / -

Vi gør opmærksom på, at turen er en "Jomfrutur" - dvs. at den er en helt ny tur, som deltagerne kan få lov at være med til at forme - men hvor man også må forvente justeringer undervejs.

Galleri

  • Olavsledens-Vartegn-2
  • Paa-vej-til-Nidaros
  • Pilgrimsleden-8
  • Guldbrannsdalen
  • Mod-Nidaros
  • Olavsledens-Vartegn
  • Over-stok-og-saetter
  • Pilgrimsleden
  • Pilgrimsleden-2
  • Pilgrimsleden-3
  • Relikvie-fra-en-af-fjeldstuerne
  • Stavkirken-i-Foss
  • Over-enge
  • Guldbrannsdalen-2
  • Pilgrimsleden-7
  • Pilgrimsleden-6
  • Pilgrimsleden-4
  • Olavsleden-1

Mere info

Minimum antal deltagere:
Minimum 8 deltagere og maksimalt 12 deltagere. 

Sværhedsgrad 3 - moderat til sværere: 
Turen er en sværhedsgrad 3, hvilket betyder at du skal kunne klare at gå lange stræk. Nogle dage lige ud og andre kortere stræk med flere op og nedture. Du kan med fordel vandre med stave, hvis du er vant til dette. Det er ikke bjergbestigning, men nogle af dagetaperne er lange, så dine ben skal kunne holde til vandringen. Til gengæld skal du på denne tur ikke gå med andet end en dagstursrygsæk, da bagagen bliver transporteret! 

Rejsebetingelser:
Vi henviser til vores generelle rejsebetingelser, som vi anbefaler, at du sætter dig ind i. Du finder dem på vores hjemmeside under menuen "praktisk info". 

Læg venligst mærke til, at dette er en skandinavisk pige-kvindetur, der udbydes i både Norge, Danmark og Sverige - som en "rigtig" pilgrimsvandring. 

OBS: Deltagerne må medbringe soveposer og soveunderlag - bagagen transporteres dog fra sted til sted.

Priser & booking

Skt.Olavsleden -Pilgrimsvandring i Norge

Turkode: THOL
Antal dage: 8 dage
Priser per person i dobbeltværelse
27. jul 2014 - 3. aug 2014  Lukket for booking  kr.  11.780,-  Book denne rejse
Tillæg for enkeltværelse: tilmeldings frist 1. april 2014

Guide: Kari Børrud

Prisen inkluderer: Fly tur/retur København-Stavanger 

2 x busbillet
7 x overnatninger på hytte/camping - flerseng eller delt dobbeltværelse
7 x morgenmad
7 x frokost
7 x aftensmad
Norsk pilgrimsturleder - let forståeligt norsk
Andre rundvisninger jf. program
Program og pakkeliste
Bagagetransport
Sikkerhed for Rejsegarantifonden 

Prisen inkluderer ikke: 

Evt. afbestillingsforsikring og rejseforsikring
Snacks, ekstra mad og drikke
Ikke-programsatte aktiviteter

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2314