Michelin-kokkens top 3 restauranter i New York

New York er ikke bare ”byen der aldrig sover”, det er samtidig også et kulinarisk centrum, hvor det er muligt at få gourmetoplevelser, på et utal af spisesteder. Man kan få gode råd fra dem man kender, der har været i New York og spise, men det er ikke hver dag man kan få en top 3 fra en Michelin kok, der selv huser en restaurant, med en tilhørende Michelin stjerne i samme by.

Der er her tale om Daniel Burns, der sammen med mikro-bryggeren, der blev kendt i Danmark for hans Mikeller øl, sammen har skabt restaurant Luksus, der i dag har en Michelin stjerne. Det er faktisk den eneste restaurant i verden der har en Michelin stjerne, uden at have skænket et glas vin til maden.

Daniel Burns har en fortid på Noma, hvor han fungerede som køkkenchef, og var med til at bevæge Noma,, i retningen mod verden bedste restaurant.

Cosme – Mexicansk mad i særklasse

De fleste kender mexicansk mad som et produkt der kommer ud af en Knór pakke, eller fra en Santa Maria brev. Dette har intet med autentisk mexicansk mad at gøre, og det er derfor et temmelig forvrænget billede, mange danskere har for mexicansk mad.

På Cosme regerer den mexicanske verdensstjernekok Enrique Olvera. Han har skabt en kompakt menu, der indeholder nogle af de bedste og mest intense mexicanske madoplevelser, man kan forestille sig. Menuen er en fusion mellem det mexicanske og det amerikanske køkken, hvilket er en perfekt fusion – ifølge Michelin kok Daniel Burns.

Det anbefales at man bestiller bord på den kendte restaurant, da ventetiden på et bord godt kan snige sig op på en måneds tid.

Det kan derfor anbefales, at man bestiller bord samtidig med at man bestiller, de i øjeblikket billige flybilletter til USA. På den måde er man sikret et bord på den fantastiske restaurant, der ligger i toppen af Daniel Burns favoritliste.

Blanca – innovativ restaurant man vil huske for evigt

Den 2-stjernede Michelin restaurant Blanca, er en af de mest specielle og innovative restauranter i verden. Når man kommer ind på restauranten står der 12 barstole, der danner en rundkreds rundt om køkkenet, hvor der kreeres det mest fantastiske, og eksklusive mad i hele New York.

Det er en intens oplevelse, at sidde midt i køkkenet, hvor køkkenchef Carlo Mirachi og hans assistenter tilbereder maden med disciplin, koncentration og stilhed.

Køkkenet er inspireret af det japansk, italienske køkken. Hvis man er interesseret i at bestille bord på denne 2-stjernet restaurant er det ligeledes anbefalet, at man bestiller bord 1-2 måneder inden afrejse

Minetta Tavern – Bøffer man drømmer om i måneder

Når man ankommer til Greenwich Village midt i New York ligger Minetta Tavern på hjørnet, og ser umildbart ikke ud af så meget. Men når man træder ind af døren, er det som at komme 80 tilbage i tiden. Dørene til restauranten åbnede for første gang i 1930, og har bevaret stilen fra dengang. Det er specielt kødet som den lille restaurant, udmærker sig ved. Ifølge Daniel Burns serverer de en Côte de Boeuf, som man drømmer om i flere måneder efterfølgende.

Priserne på stedet er rimelige, og det vil derfor være et oplagt sted at tage hen, hvis man ikke er interesseret i at skulle bruge en formue, men stadig er interesseret i et måltid i særklasse. Priserne på forretterne starter på 10 dollars, mens hovedretterne svinger fra 25 til 50 dollars.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *