English site

Rejser med Travelling Heels

Vi har en helt klar ide om, hvordan vi synes rejser skal være og det afspejler sig i alle vores rejser, kurser og korte ture. Vores rejser udvikler sig i takt med, at vores rejsende og guider melder tilbage - og vi lytter rent faktisk!

Primitivt, men ikke skrabet

Vores teltbaserede rejser kan med rette kaldes for primitive, men det betyder bestemt ikke, at de er skrabede. Vi lægger vægt på det primitive, når vi er ude i naturen og væk fra civilisationen, men når vi skal transporteres og overnatte til start og slut, så lægger vi stor vægt på, at det er komfortabelt.

Det er altså ikke "lejrskolerejser" vi arrangerer, selvom nogle af dem er teltbaserede. Vi tilbyder altid det bedste udstyr til formålet såsom brede rummelige letvægts telte, topmoderne kogeudstyr osv.

Unikke naturoplevelser

Alle vore rejser laves med fokus på, at naturoplevelserne er helt i højsædet, og hvor der er tid til at "falde til ro" og komme helt væk fra hverdagen. Vi tror på, at små ture kan være store eventyr - og med det mener vi, at man ikke behøver at tage langt væk for at få eventyrlige oplevelser, hvor man bare er tilstede i nuet.

Rejser lavet fra "bunden"

Alle vores rejser bliver guidet af en af Travelling Heels egne guider eller en af vores lokale kvindelige samarbejdspartnere. På nogle af vores rejser er der både en af vores guider med samt en lokalguide m/k. Dette vil fremgå tydeligt under hver enkelt rejse. Det betyder, at du kan forvente den helt særlige "Travelling Heels-ånd" på alle vore rejser. Vi håber, at du vil sætte pris på dette.

Små grupper

Vi tror på, at de største oplevelser opnås bedst ved at rejse i små grupper. Læg mærke til, at vi på nogle af vores rejser, har et maksimalt antal deltagere på 9! Så når vi skriver små grupper, så mener vi det. Vi kan godt finde på at tage flere med, men det vil fremgå tydeligt under hver enkelt tur, og vi gør det kun, når vi mener, at det ikke går ud over turen.

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2314